Vi evaluerer løbende på vores uddannelser og ikke mindst Undervisnings Jiu Jitsu. Vi har herunder samlet en lille “buket” af de forskellige udtalelser, som vi er stolte af og meget ydmyge overfor.
Vi har yderligere forskellige universiteter til at måle på tilfredsheden hos deltagerne. Næste evaluering kommer fra RUC og forventes i løbet af foråret 2013.
Anbefaling af Undervisnings Jiu-Jitsu, Bang Akademi
JANUAR 2013
Undertegnede har i studieåret 2012/2013 haft fornøjelsen af et tæt samarbejde med Bang Akademi – i særdeleshed John-Erik Bang.
Undervisnings Jiu-Jitsu har indgået som et centralt element i studierne af faget almen didaktik på holdet 12dID13. De studerende er blevet undervist af John-Erik Bang og hans underviserteam henover tre omfattende og indholdsrige moduler.
Målet med Undervisnings Jiu-Jitsu i almen didaktik var at give de lærerstuderende mulighed for at lade sig inspirere og tilegne sig erfaringer med praksisanvendelige undervisningsmetodikker. Desuden var målet, at arbejdet med de handlingsorienterede didaktiske virkemidler gav anledning til behandling af de teoretiske ideer, som teknikkerne udspringer af.
Min vurdering er, at Undervisningens Jiu-Jitsu til fulde nåede vores opstillede målsætninger. Dertil kommer, at de studerende i forløbsevalueringen har givet udtryk for høj grad af anvendelighed og for at forløbet oplevedes som involverende, motiverende, inspirerende og kvalificerende.
De gav med andre ord udtryk for at de dels kunne tage Undervisnings Jiu-Jitsu i konkret anvendelse i deres efterfølgende praktikforløb, dels at de i selve undervisningen oplevede høj grad af engagement og interesse.
Jeg kan tilslutte mig deres evaluering og i øvrigt tilføje, at jeg oplever Undervisnings Jiu-Jitsu som ualmindelig dynamisk, integrerende og veltilrettelagt.
I øvrigt fremstår forløbet som velafstemt, når det kommer til forholdet mellem teori og praksis. I undervisningen foretages der elegante og relevante vekselvirkninger mellem de to sfærer, som i min optik biddrager med en rigere forståelse for dels det teoretiske fundament, dels teknikkernes potentialer for anvendelse i praksis.
Jeg videregiver hermed mine anbefalinger af John-Erik Bang som underviser, af Bang Akademi som samarbejdspartner og af Undervisnings Jiu-Jitsu som undervisningsforløb.
Venlig hilsen
”Det der slår en når man har været på modul 1 og 2, er hvor godt det hele hænger sammen, så alle tråde bliver fulgt op, det er supergodt!”
- 100% tilfredshed med uddannelsen, Undervisnings Jiu Jitsu
- 100% mener, UJJ har pædagogisk relevans og er brugbart
- 100% har fået udvidet deres pædagogiske metoder
Odense kommune afholder hvert år to camps for overvægtige børn i 5. Klasse som foregår i 6 uger før sommerferien. John-Erik og Bang Akademi har været tilknyttet vægttabsinterventionen siden 2008. Bang Akademi har både undervist børnene på campen og afholdt kurser for de undervisere, som varetager undervisningen af børnene under de 6 uger. Alle vores undervisere deltager på Undervisnings Jiu Jitsu kurset.
Underviserne giver udtryk for at kurset er en uundværlig del af indsatsen, og giver udtryk for at de har anvendt alle de værktøjer, som de bliver introduceret til via Undervisnings Jiu Jitsu.
Line, lærer, som var underviser på Camp Fanø i 2011 udtaler blandt andet:
Vi fik et væld af praktiske, pædagogiske og didaktiske redskaber, både ift. Introdage, men også i forhold til tacklingen af forskellige børnetyper og konflikter. Især BEEM (praktisk undervisningsmodel fra UJJ) principperne har været en kæmpe hjælp i forhold til de praktiske udfordringer på campen”
Paw, lærer, som var underviser på Camp Fanø i 2012 udtaler blandt andet:
Kursusweekenden med Undervisnings Jiu Jitsu har været vigtig for hele campens virke. Den er vores fællesgrundlag for hele arbejdet.
”Det går udmærket, ungerne nyder UJJ i hverdag og det samme gør jeg”
…..Det var så fedt og anderledes det du gjorde i forhold til andre, alt det du fortalte og måden du gjorde det på, det præcis sådan jeg ville ønske jeg kunne blive undervist på læreruddannelsen, fordi det er præcis det uddannelsen mangler, noget konkret og håndterbart vi kan tage med os ud i den virkelige verden.
Jeg har selv mange frustrationer i forhold til min uddannelse, ikke fordi jeg ikke vil være lærer, men fordi strukturen og de faste fag vi skal have på uddannelsen, simpelthen ikke giver nogen mening i forhold til det vi skal arbejde med når vi er færdige.
Efter kursusopholdet blev jeg bare bekræftet i at det er den rigtige vej jeg er på vej ud af i mit liv, men jeg ville ønske at jeg kunne give alle mine andre medstuderende den samme fede oplevelse som jeg har fået.
Jeg er spændt på, hvornår bogen omkring det hele bliver færdig, jeg skal stensikkert have den, om ikke andet pga. min profession, men også bare for at få en generel forståelse for de børn jeg forhåbentlig en dag skal have.
Her var lige et par rosende ord på vejen! Du gjorde det til en forrygende weekend.
Jeg syntes, det var et rigtig godt kursus og jeg fik rigtig mange praktiske redskaber med hjem. Redskaber jeg kan bruge i forhold til min forberedelse og tilrettelæggelse af undervisningen, redskaber der giver nogle blødere overgange fra aktivitet til aktivitet og mindsker at skulle sige de samme ting igen og igen. I forhold til konflikter fik jeg både redskaber og en viden om hjernens opbygning med hjem.
”Men gennem BEEM principperne og debriefing gennem 4F modellen, er det lykkes mig og mine kollegaer at skabe et sæt sociale spilleregler, hvor børnene hjælper hinanden, når de selv er aller mest presset.”