Det er desværre ikke alle børn, der trives i skolen. Oplever I mobning på skolen eller uddannelsesstedet, så kan vi i Bang Akademi hjælpe Jer med at komme mobningen til livs.
Bang Akademi tilbyder både coaching, kurser, workshops og foredrag i forhold til mobning. Vi tilbyder også at komme ud i klasser – gerne hele dage eller mere – og sammen med klassen arbejde med at ændre de strukturer, der er skyld i mobningen. Kontakt os og høre mere på tlf. 2988 2440.
En af dem vi har fået den ære at arbejde sammen med om mobning i forbindelse med coaching, er Olivia. Olivia har i den grad valgt ikke at være offer, men også for hende har det været en hård og svær rejse. Sammen tilbyder vi nu en workshop, hvor vi kommer ud i grundskolen, fra 1. kl. til 10. kl, og fortæller om, hvad mobning er, og hvad man skal/kan gøre, dels som offer, dels som lærer og ikke mindst som forældre til den, der er offer.
Mobning er ubredt og har store konsekvenser for den enkeltes liv og læring og for det sociale liv i en klasse. Bang Akademis erfaring og holdning er, at der kan og skal gøres noget ved mobning, og at mobning er alles ansvar.
Neden for kan du læse uddrag af Karin Willums artikel om mobning i Månedsmagasinet Skolen nr. 12, februar 2010, som i høj grad stadig er aktuel i dag:
53 % har oplevet at blive drillet af andre elever på en måde, så de er blevet kede af det
8 % har oplevet at blive drillet af en lærer på en måde, så de er blevet kede af det
11 % synes, at der bliver talt grimt til dem i skolen
17 % er tit triste eller kede af det i skolen
For eleverne i 4. – 10. klasse:
17 % er blevet mobbet af andre elever inden for de sidste to måneder
15 % er blevet mobbet af en lærer inden for de sidste to måneder
21 % synes, at der ’altid’ eller ’for det meste’ tales grimt til hinanden i klassen
27 % synes, at konflikter ’ikke ret tit’ eller ’sjældent/aldrig’ bliver løst på en god måde
Mobning, uløste konflikter og for meget drilleri forhindrer social trivsel, som igen er tæt knyttet til motivation, nysgerrighed, læring, en sund udvikling samt gode relationer og sociale kompetencer. Det gælder både den enkelte elev som gruppen og hele klassen.
Social mistrivsel kan have mange årsager, og det er ikke nogen unormal tilstand i sociale fællesskaber. Spillet om sociale positioner – at være rigtig/forkert, accepteret, inde i varmen, at blive set som værdig og ikke foragtet i klassen – kræver en masse energi og fokus for eleverne.
Kører den sociale orden og spillet om positioner af sporet, skal det håndteres.
Her har skolen et særligt ansvar og en forpligtelse til at tage hånd om problemet og søge at løse det i dialog med de involverede elever/klasser, forældre, lærere og andre relevante faglige personer. Denne forpligtelse er hjemlet i både undervisningsmiljøloven og i folkeskoleloven, senest med et krav om en antimobbestrategi.
Men kan en antimobbestrategi sikre eller forbedre trivsel og gode fællesskaber i skolen? Ja, er påstanden her: Hvis strategien er udarbejdet i en god proces, er handlingsorienteret og kendt af alle (bredt forankret) kan den medvirke til at skabe de nødvendige og konstruktive rammer for aktiviteter, holdninger og ansvarlige handlinger, der skaber trivsel og tager hånd om mistrivsel og mobning.
I 2009 foretog DCUM sammen med Børnerådet en undersøgelse af, hvordan elever i 7. klasse oplevede relationerne mellem lærere og elever og fandt, at mange elever oplever at blive hånet, ydmyget, skældt meget ud og nogle også mobbet af en lærer.
Samtidig er der også rigtig mange gode og konstruktive oplevelser af relationen mellem lærere og elever, men med omfanget af de negative oplevelser og deres karakter er der fortsat et behov for at forbedre relationerne, ikke bare mellem eleverne, men også mellem lærerne og eleverne.
Sociale problemer og dårlig trivsel tillægges ofte individuelle faktorer omkring en eller flere elever. Derved overses betydningen af den sociale gruppedynamik. Elever og forældre risikerer at komme i miskredit hos skolens personale og ledelse, hvis man gentagne gange henvender sig om et barns trivselsproblemer.
Hvornår mistrivselen begyndte fortoner sig i de mange historier og beretninger om mobning, ensomhed, tristhed, mavepine, udelukkelse, angst for udelukkelsen, forfølgelser og så videre.
Måske allerede ved skolestart eller måske var det først i 2. klasse, at det er for alvor startede? Det påvirker hele familien.
Klassekammerater har alle et behov for og ret til at trives i et fællesskab med respekt og omsorg for hinanden.
