I Bang Akademi arbejder vi også med mennesker, der har fået diagnosen ADHD, ADD og lignende. Vi både coacher, rådgiver og kommer med redskaber til, hvordan man kan ændre “utilsigtede” måder at være på.
Men vi arbejder også med omgivelserne og de folk, der er omkring dem, der har ADHD. For det er ikke kun dem, der har diagnosen ADHD, der skal ændre sig. Det er også vigtigt, at de omkringværende har viden om og forståelse for mennesker med ADHD.
Vi tester af princip ikke for ADHD, men laver meget gerne en lærings- eller arbejdsprofil på den enkelte.
Vi har over årene tilegnet os en stor erfaring i det at coache unge mennesker og studerende med ADHD og ikke mindst nogle rigtig gode resultater med dette. Det viser sig at bruge coaching som tilgang til mennesker der har ADHD er en ganske fin metode. Når vi så yderligere bringer de redskaber i spil, som vi har, giver det ualmindelig stor mening.
Vi har erfaring med at coache unge med ADHD i alderen 11 til 50.
”Jeg har mere end fordoblet min evne til at kunne koncentrere mig via de teknikker du har givet mig. Tak! Og dette selv om jeg var meget skeptisk i starten…Så nu får jeg virkelig taget fra på mit studie”
2013, Louise J. Lægestud.
Vi tilbyder også workshops til unge og andre med ADHD. Her har vi blandt andet haft stor succes med at lave visualiseringsøvelser.